Alkoholbehandling

Få hjælp til at stoppe dit alkoholforbrug

Behandlingen er gratis for dig og alle kan henvende sig hos os, både med og uden henvisning. Du kan trygt ringe for hjælp, da det er uforpligtende og vi er omfattet af tavshedspligt.

  • 96% blev ædru og abstinensfri (Undersøgelse i 2020)
  • 98% var meget tilfredse med behandlingen

Behandling af alkoholisme

Døjer du med symptomer på alkoholabstinenser?

Alt hvad du behøver at gøre, er at ringe og aftale tid og sted, så er du allerede på vej mod et nyt og sundere liv! Behandlingen kan foregå hjemme hos dig selv eller på vores klinik i Frederiksværk. Vi kører i hele Nordsjælland og region Hovedstaden.

En tryg behandling

Vi har eksisteret siden marts 2010 og har hjulpet hundredevis med at blive afholdende

Ingen ventetid!

I Abstinens-teamet er der ingen ventetid. Når du har taget beslutningen, kan du starte i alkoholbehandling allerede samme dag eller dagen efter.

Anonymitet

Du kan være anonym, hvis du selv vil betale for din behandling. Ellers sender vi en regning for behandlingen til din kommune.

Diskret

Alle hjemmebesøg sker diskret. Du kan også vælge at besøge vores klinik i Arresødal Sundhedscenter i Frederiksværk.

Effektivt

Næsten alle patienter oplever god effekt og stor tilfredshed med behandlingen. Dette fremgår tydeligt af vores løbende undersøgelse.

Hvem er du?

Abstinens-teamet er for dig, der…

  • er bekymret dig over dit alkoholforbrug og som ønsker at stoppe med at drikke.
  • er bekymret over, at dit alkoholforbrug er problematisk for dig, din familie og dine omgivelser
  • ønsker at undersøge, hvilken funktion alkohol har for dig. Hvornår den hjælper og hvornår den “spænder ben”.
  • har prøvet at nedsætte dit alkoholforbrug uden held
  • er træt af løftede pegefingre og gerne vil have støtte til at ændre på dit alkoholforbrug.
  • er i familie med én, der har et alkoholproblem og som har brug for rådgivning til, hvordan I kan komme videre.

Et godt liv

Der venter et godt liv efter alkoholmisbruget

Det er svært at erkende et alkoholoverforbrug, og at det er en vanskelig beslutning at gå i behandling, men det er det eneste rigtige at gøre.

Når du er kommet i gang med behandlingen, vil du opleve en stor lettelse over, at du gør noget ved problemet og at du får den nødvendige hjælp. Efter behandlingen kan både du og dine pårørende igen få et godt liv.

Risikofrit

Gratis alkoholbehandling

Abstinens-teamet er godkendt af Socialtilsynet, og vi har en kommunal samarbejdsaftale. Det betyder, at du ikke behøver henvisning fra kommune eller egen læge for at starte alkoholbehandling hos os. Så snart du har truffet din beslutning om at stoppe med at drikke, kan du begynde behandlingen.

Dit behandlingsforløb

Vi har beskrevet behandlingsforløbet for dig i 5 korte steps

1. Abstinensbehandling

Drikker du regelmæssigt alkohol, kan du få abstinenser, når du stopper med at drikke. Abstinenser er ubehagelige og kan være farlige, hvorfor de skal behandles med medicin. Abstinens-teamet er din sikkerhed for at komme abstinenserne til livs. Vi kører hjem til dig og giver dig relevant abstinensbehandling i hjemmet – helt gratis!

2. Psykiatrisk screening

Sundhedsstyrelsen anslår, af mere end 50 % af alkoholafhængige har angst, depression, bipolar sygdom, ADHD, psykoselidelser, borderline eller andet.

Alkohol fungerer for mange som selvmedicinering, og hvis den psykiske sygdom behandles, vil misbruget i de fleste tilfælde også forsvinde. Langvarigt misbrug kan give psykisk sygdom, så det er vanskeligt at vide, om det er psykisk sygdom, der fører til misbrug eller omvendt.

Hvis du ønsker psykiatrisk behandling, vil vi bede om en henvisning fra din egen læge. Denne del af behandlingen foregår i vores klinik i Arresødal Sundhedscenter i Frederiksværk ved speciallæge i psykiatri Bo Bojesen og er også gratis.

3. Alkoholbehandling

Når udredning og en abstinensbehandling er færdig, er du klar til indledende alkoholbehandling.

I behandlingen er der fokus på den betydning dit alkoholforbrug har for dig, og hvorfor det er vigtigt for dig at ændre på dit alkoholoverforbrug. Du støttes i at træffe et bevidst valg, om hvorfor og hvordan du vil ændre dine drikkevaner.

Der arbejdes med din ambivalens om alkohol med primært fokus på din nuværende situation og fremtiden og på, hvordan du kan finde nye løsningsmodeller til at takle svære situationer samt på, hvordan du kan skabe nye muligheder i dit liv.

4. Evt. medicinsk behandling

Sundhedsstyrelsen anbefaler medicinsk alkoholbehandling med campral som førstevalg til at nedsætte alkoholtrangen. Der er mulighed for at opstarte medicinsk behandling med dette eller naltrexon eller selincro, der nedsætter alkoholforbruget samt Antabus der helt forhindrer alkoholindtagelse.

5. Afslutning

Enten afslutning eller evt. fortsat behandling i lokalt alkoholambulatorium. Efter succesful behandling kan både du og dine pårørende igen få et godt liv uden alkohol.

Få hjælp i dag

Tag kontakt til os på telefonen eller udfyld vores formularer. Det er anonymt og vi har tavshedspligt.

Om behandling

Få hjælp hvis du drikker for meget

Mere end 600.000 danskere har et skadeligt alkoholoverforbrug og 150.000 danskere er afhængige af alkohol og har brug for behandling. Alkoholmisbrug rammer hele familien og har alvorlige konsekvenser for trivsel, helbred, job og hverdag. Det er en svær beslutning at gå i behandling, men alle bliver rigtig glade for deres beslutning, når de er kommet ud af deres alkoholproblem.

Behandling hos Abstinens-teamet

​​Abstinens-teamet har siden 2010 tilbudt ambulant behandling af alkoholmisbrug, og vi er de eneste, der laver abstinensbehandling og efterfølgende alkoholbehandling i eget hjem. Hvis du ikke ønsker hjemmebesøg, er du meget velkommen til at komme i behandling i vores klinik i Arresødal Sundhedscenter i Frederiksværk.

Vi laver individuel behandling som tilrettelægges efter dit ønske, således at du f.eks. kan passe dit arbejde, mens du er i behandling. Vi behandler også efter almindelig arbejdstid, i weekender og på helligdage, så det bliver så fleksibelt som muligt.

Vores effektive behandling er baseret på medicin, psykoedukation, Motivational Interviewing (MI) og metakognitiv terapi, og vi har gennem årene hjulpet mange alkoholmisbrugere og deres familier til et nyt liv.

Abstinens-teamet består udelukkende af læger og sygeplejersker med mangeårig erfaring i alkoholbehandling. Vi møder den enkelte med forståelse og empati, og besøgene sker i fortrolighed og med diskretion. Behandlingen foregår i en fordomsfri og tryg atmosfære, og behandlingen er gratis.

Er alkoholbehandling nødvendig?

Når du stopper med at drikke alkohol, kan du få abstinenser. Abstinenser kan være farlige, hvorfor de skal behandles med medicin.

Efter endt abstinensbehandling er det en god ide, at fortsætte alkoholbehandlingen, så du får hjælp og støtte til at fastholde din nye livsstil uden alkohol.

I din behandling har vi fokus på mekanismerne i afhængighed og de tankemønstre og adfærd, der kan føre til tilbagefald og i, hvordan du skaber en god dagligdag uden alkoholmisbrug.

Du lærer at bruge de nødvendige værktøjer til at håndtere risikosituationer og du får støtte og hjælp til at afprøve nye strategier og foretage de fornødne ændringer i din dagligdag, der skal til.

Hvis du er i tvivl, om du har et alkoholmisbrug, så spørg din familie. De oplever typisk drikkeriet som et større problem, end du selv gør.

Hvis du eller din familie oplever alkoholforbruget som et problem, er det et problem…