Munk med nøglen til vinkælderen. Illustration i fransk middelalder­håndskrift. Billede: Wellcome Images.

Alkohol i 10.000 år

For 10.000 år siden var alkohol primært et tilskud til den daglige kost. Det blev også til et vigtigt lægemiddel – og selvfølgelig til et nydelsesmiddel. Efter 10.000 år er alkohol stadig hos os – som nydelse, som dyr luksus, som dagligvare. Og for mange som en forbandelse.

Forfatter(e)Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Det er uvist, hvornår alkohol først blev fremstillet, men vi ved, at der blev brygget alkoholiske drikke allerede for 10.000 år siden. Muligvis er øl ældre end brød som næringsmiddel. Og det giver mening, for til at fremstille en primitiv (og sikkert rædsom) øl behøver man kun at efterlade korn i et kar, som ved et uheld bliver fyldt af regnvand og spontangærer.

Men storproduktionen kom relativt hurtigt ind i billedet: I februar 2021 kunne et amerikansk-egyptisk hold arkæologer offentliggøre fundet af et 5.000 år gammelt bryggeri, som kunne fremstille tusindvis af liter øl ad gangen.

Hybenkradser

Drikkevand var ofte fyldt med sygdomskim, men ved ølbrygning kogte man vandet, og herved undgik man mange sygdomme. Det har bidraget til opfattelsen af alkoholens sundhedsmæssige værdi. At alkohol virker på krop og sind mærkes tydeligt, og det har yderligere styrket opfattelsen af, at det måtte have en medicinsk virkning. Alkohol er altid blevet brugt medicinsk. Der findes 3.500 år gamle egyptiske opskrifter på lægemidler med øl.

Vinum Hippocraticum var en slags primitiv vermouth, hvis opskrift angiveligt stammede fra 400-tallet før vor tidsregning og tilskrives lægekunstens fader, Hippocrates. Det var gennem mange århundreder lægernes guldstandard til behandling af indvoldsorm. Denne drik blev i daglig tale til »en Hippocras«. Og her er altså forklaringen på, at vores oldeforældre, når de skulle have »en lille én« kunne finde på at tale om en hybenkradser.

Den græsk-romerske læge Galen slog fast, at »Vin er alderdommens sygeplejerske«. Og ifølge en romersk kilde fra omkring 200 f.Kr., Cato den Ældre, forebygger man sygdom ved at give patienten: »tre saltkorn, tre laurbærblade og halvanden liter vin«. Det er næppe de tre saltkorn, der har helbredt patienten.

Når glasset blev løftet, drak man for helbredet på næsten alle sprog. Tyskerne sagde: zum Wohl!, franskmændene: á votre santé, russerne: na zdarovie! osv. Alkohol virker afstressende og afslappende på krop og sjæl. I højere doser har det en bedøvende effekt, og ved destillation får man ren alkohol, som er antiseptisk.

Til alle tider er alkohol blevet brugt direkte til at lave udtræk af lægeurter. Romerne brugte vin, men ved middelalderens korstog kom europæerne i kontakt med en avanceret, islamisk kultur. Ved at opvarme, afkøle og kondensere vin fremstillede araberne noget, de kaldte al-kohl – det var faktisk processen, destillationen, der hed sådan. Denne opfindelse tog man med hjem til Europa, og her opdagede man, at den rene alkohol var endnu bedre end vin til at fremstille planteudtræk. Og der måtte være stærke kræfter i alkoholen, for den rev i halsen og kunne også brænde.

Og drikkes – som man hurtigt fandt ud af.

Den gode, gamle drukkultur

Alkohol er verdens mest udbredte rusmiddel. Mens opium, kokain, kat, meskalin og magiske svampe er knyttet til lokale voksesteder, har alkohol altid været universelt tilgængeligt. Men selvom alkohol er nemt at få fat i, er der stor forskel på alkoholkulturen – og på forekomsten af alkoholisme. Nogle hævder, at nogle nationer er genetisk disponerede for alkoholisme. Andre peger på kulturelle faktorer. Fra gammel tid har det for eksempel været kendt, at nordiske folkeslag holdt af at drikke – og gerne for at blive tordnende berusede. Vikingerne kiggede angiveligt dybt i mjødkruset, og forskere anslår, at fra middelalderen og frem til 1600-tallet drak hver voksen i gennemsnit 3-4 liter øl dagligt. Det er dog først fra 1500-tallet og frem, at volddruk som kulturelt fænomen er veldokumenteret.

Ved kroningsfesten i 1559 for den 25-årige Frederik den 2. blev der udskænket 60.000 liter vin. Senere nævnes Frederiks drikkeri i en vise: »Kong Fredrik han sidder i Koldinghus, Og drikker med sine Svende saa mangen god Rus«. Det var ikke ment nedsættende, men var udtryk for anerkendelse af den livskraftige konge, som ikke var for fin til at svinedrikke med gutterne og holde trit med den udbredte drukkultur. Frederik døde af druk. Ifølge hofpræst Anders Sørensen Vedels ligtale kunne kongen »have levit mangen god Dag lengere«, hvis han havde behersket sit drikkeri.

Hans søn, kong Christian den 4., førte traditionen videre og bællede vin og øl i stride strømme. De sanseløse drukorgier ved hoffet chokerede besøgende fyrster og diplomater. Tilsyneladende satte kongen en ære i at drikke sig i hegnet.

Almuen drak videre

Fylderiet gik efterhånden af mode, i hvert fald i højere kredse. I 1700-tallet gjorde Ludvig Holberg grin med den fordrukne bonde Jeppe, og i et essay (Epistel XCI) lovpriste han den nymodens kaffe: Nu kunne borgerskabets hustruer og døtre »gøre ti Visitter på en Eftermiddag, og komme ganske ædru tilbage«. Det kunne de ikke i gamle dage, skriver Holberg, for da havde man ikke andet at byde på end vin og likør, »hvoraf et Fruentimmer måtte pimpe lidt på hvert Sted«.

Den gode udvikling fortsatte, og da lægen Henrich Callisen i 1809 skrev om sundhedstilstanden i København, konstaterede han, at »vore Forfædre drak utvivlsomt mere Vin end deres Afkom. Ved Gæstebud var en højere eller mindre Grad af Drukkenskab blandt Gæsterne temmelig almindelig. Nu er den Slags en meget stor Sjældenhed i de dannede Kredse«. Callisen tilføjede, at folk nu drak langt mindre vin, men til gengæld »langt flere Sorter«.

Druk i underklassen

Til gengæld fortsatte almuen med at pimpe, og mange gik til grunde af drikkeri. I 1880’ernes København var der et værtshus for hver 174 indbyggere med navne som »Nordpolen« og »Dukkehjemmet« i Store og Lille Brøndstræde, »Blodkoppen« i Farvergade og »Det røde Hav« i Holmensgade. Danmark havde et betydeligt højere indtag af alkohol end de nordiske nabolande og Tyskland, og det var især de underste samfundslag, der svingede glasset: »Naar vi kom i Gang med at drikke Øl og Brændevin paa Arbejdspladserne, kunde der gaa hele Dage, hvor vi ikke bestilte Noget«, huskede en gammel murer fra sin ungdom i1880’erne.

De lange arbejdsdage begyndte ved solopgang, men mange mødtes på værtshuset, som åbnede kl. 04. Her kunne de styrke sig på en »mælketoddy« (mælk med brændevin) til otte øre eller en kaffepuns (kaffe med brændevin). Den kostede 15 øre, men så fik flasken også lov at blive stående.

Det er anslået, at hver mand over 20 år drak 67 liter brændevin om året – omkring en liter om ugen, foruden 400 liter øl – lidt over en liter om dagen. Mange har naturligvis drukket moderat eller slet ikke. Så de, der drak, har drukket seriøst.

Drankergalskab

I 12 patientjournaler for arbejdsmænd, som var indlagt på københavnske hospitaler i sommeren 1878, angiver halvdelen, at de drak mindst en kvart liter brændevin dagligt. To af de indlagte havde delirium tremens og var svært kontaktbare, fordi de hallucinerede. Delirium tremens var en hyppig indlæggelsesgrund. Årligt blev over 1.000 deliriske alkoholikere indlagt på Københavns hospitaler. I Ugeskrift for Lægers dødsårsagslister anføres dødens årsag jævnligt som »Drankergalskab«. Formentlig var hvert fjerde dødsfald i 1890’ernes København alkoholrelateret. Det ændrede sig i februar 1917, da en uvarslet afgiftsstigning tidoblede prisen på en flaske brændevin, og i mange år holdt forbruget sig på et stabilt, lavt niveau.

Andre lande tog andre midler i brug mod dette samfundsproblem. USA forsøgte med et totalt forbud, som aldrig virkede, men som blev en pengemaskine for den organiserede kriminalitet – som narkohandlen i dag.

Sverige og Norge fik stærke afholdsbevægelser, og begge lande indførte statsligt monopol på handel med alkohol. Det har sikret et markant lavere forbrug end i Danmark, hvor der i praksis ikke er grænser for adgangen til alkohol. Og det ses i forbruget, som er 9,1 liter ren alkohol om året for danskere over 15 år.

Ser man udelukkende på de unge, har de danske 15-16-årige siden 1995 haft europarekord i druk: Ifølge de nyeste tal har 40 procent af danske 9.-klasseselever været fulde inden for den sidste måned. Det er dobbelt så mange som i Tyskland og mere end fire gange flere end i Sverige og Norge.

Anders Beich: »Vi skal væk fra, hvor meget drikker du?’«

Under halvdelen af befolkningen ville gå til egen læge med alkoholproblemer. En ny guide skal hjælpe lægen med at bringe emnet på banen. For anledninger er der nok af, men ofte bliver der spurgt forkert. DSAM’s formand Anders Beich fortæller her, hvorfor det går galt, og hvad der kan gøres bedre.

Forfatter(e)

Line Felholt, kontaktlinef@gmail.com

Stress, depression, søvnløshed, smerter, blodtryk, diabetes, demens, seksuelle forstyrrelser, KOL. Listen er lang og længere endnu. For alkohol kan spille en rolle i stort set alle de problemer, som patienter dukker op med i almen praksis.

Det gør de formentlig også i mange flere tilfælde, end læger formår at opdage. For omkring 620.000 danskere har et problematisk alkoholforbrug, som kan have en negativ indflydelse på deres helbred. Derfor er det ofte lægeligt relevant at drage alkohol ind i konsultationen. Men det kan være et svært og ømtåleligt emne.

En ny guide til praktiserende læger, kaldet OBS-guiden, skal gøre det lettere for læger at tage snakken om et sårbart emne som alkohol. Guiden er udformet som en tretrinsguide og er lavet af DSAM sammen med Alkohol & Samfund og TrygFonden.

 

OBS står for:

Overvej – om alkohol kan spille en rolle for det aktuelle problem, som patienten kommer med.

Bring det op – hvis alkohol kan have en betydning.

Spørg om lov – til at tale om alkoholforbrugets indflydelse på sundhed og helbred. Oplys om hjælp, hvis patienten ønsker det.

 

Læs videre ved at følge linket...

Kvinder og alkoholmisbrug?

Kun 30 procent af borgerne i alkoholbehandling er kvinder. Kvinder drikker oftere alene, og kvinder med alkoholproblemer er mere stigmatiserede end mænd.

Prøv at lytte til journalist Rikke Winters podcast JEG ER AFHÆNGIG, som er historierne om fire kvinder Trine, Line, Maria, og Rikke og deres alkoholmisbrug. Hvorfor misbruget opstod, deres skam og ensomhed som var forbundet med deres misbrug og hvordan de kom ud af det!

Rikke Winthers egen historie med alkoholmisbrug er også fint beskrevet i denne Alt for Damerne artikel fra 2018. Se linket herunder

Ældrevelfærd og alkohol - en vanskelig cocktail?

Alkohol og Samfund skriver om tiden efter 2. verdenskrig, hvor alkohol blev en integreret del af den danske kultur, og det var ikke chokerende, at børn begyndte at drikke spiritus i en tidlig alder.

Denne tilgang til alkohol har igennem de sidste 10-15 år taget fart og især ældre menneskers opfattelser af det gode liv og velfærd, indebærer alkohol. Dette skaber værdikonflikter på plejecentre rundt omkring i Danmark, da der skal skabes en balance mellem; “den danske alkoholkultur, borgernes egen opfattelse af velfærd og plejehensynet”.

I forsøget på at opnå denne balance har Enheden for Klinisk Alkoholforskning og Center for sundhedsfilosofi ved Syddansk Universitet i samarbejde med Vejle kommune skabt projektet Ældrevelfærd og alkohol - en vanskelig cocktail. Projektet vil hjælpe med at understøtte de ældre borgers livskvalitet, som i nogle tilfælde kan inkludere et alkoholmisbrug.

Er det en udfordring for dig og dine?

Læs artiklen her på Alkohol og Samfund

Abstinens-teamet anbefaler at du læser Rampen af Jesper Stein
Anmeldelse af Jesper Steins Rampen
 
Det er som regel helt utroligt svært at erkende at man har et problem, et misbrug. Men du er ikke alene med det. Krimiforfatteren Jesper Stein har skrevet en virkelig stærk bog, som Abstinens-teamet vil anbefale dig at læse. Du kan starte med at læse Mathias' boganmeldelse, hvis du følger linket.
 
... ‘Rampen’ er en hudflettende ærlig og stærk bog, hvor forfatteren ikke skåner sig selv og holder noget tilbage i forsøget på at finde ro og forlige sig med sine forældres og sin egen skæbne.

Det er en anderledes oplevelse at læse en sådan biografisk roman om en kendt persons virkelige liv i forhold til at læse de sædvanlige krimier som eksempelvis ‘Solo‘, men det er ikke desto mindre en stærk og gribende oplevelse, som bestemt fortjener 5 stjerner i min karakterbog.

Abstinens-teamet anbefaler denne artikel

Det kan være svært at skjule misbrug under corona

Jeg læste denne artikel forleden hvor det bliver beskrevet, at Alkolinjen i øjeblikket bliver kimet ned, fordi det under Corona pludselig går op for mange, at nogen tæt på dem, har et alkoholproblem. Vi oplever også hos Abstinens-teamet, at pårørende føler at det kan være helt utroligt svært at vide hvad man skal gøre, hvis en i familien har et alkoholmisbrug.